Som barn døjede jeg med forstoppelse og smerter i tarmen, og fik ordineret afføringsmedicin ofte allerede som ganske ung. Vi spiste masser af grønt og sund mad og jeg legede altid udenfor enten i haven eller i skoven. Klatrede i træer, løb i skoven mm. Så det var ikke forstoppelse p.g.a. fysisk inaktivitet eller usund mad. Jeg fortsatte den sunde livsstil som teenager og begyndte at løbetræne samt dyrke fitness. Men problemerne forværredes og jeg måtte tage klyx 2 [afføringsmiddel der sprøjtes direkte op i endetarmen for fremkalde afføring] gange dagligt samt afføringsmedicin. Fra jeg var 18 år ti jeg blev 30 år, isolerede jeg mig meget fra sociale aktiviteter og havde kun løse forhold. Var ganske enkelt bange for at "folk skulle opdage" min hemmelighed.

Der blev foretaget mange undersøgelser på diverse sygehuse, der viste en beskadiget og medtaget tyktarm men lægerne var afventende overfor at skulle operere p.g.a. min alder. I 2002 får jeg foretaget fjernet store dele af tyktarmen, hvorefter tyndtarmen, resten af tyktarmen og endetarmen sættes sammen, men jeg får tarmslyng kort efter og får foretaget en akut operation, hvor der fjernes arvæv og vedhæftninger.

Den resterende tyktarm fungerer ikke optimalt og der forekommer jævnlige forstoppelser. I 2003 indlægges et elstimulationssystem på nerverod, uden effekt [der sættes en elektrode ind, der skal stimulere nerverne, der styrer glatmuskulaturen i tyktarmen, så der holdes gang i peristaltikken]. Derfor fjernes det stort set resten af tyktarmen ved en operation i 2004 tyktarmen (kun 10 cm bliver tilbage).

I løbet af de næste seks år tiltager problemerne og der forekommer daglige forstoppelser samt jævnlige optakt til tarmslyng, der kræver medicinsk behandling og hospitalsbesøg samt indlæggelser. I perioden 2013 til 2015 må der årligt opereres for at fjerne hæmorrider. Det kræver fuld narkose hver gang.

P.g.a tilbagevendende akutte tarmslyng hver 3-4 måned, besluttes det at åbne tarmen op igen i 2016, for at fjerne evt. sammenvoksningen på tarmen. Man finder ingen sammenvoksningen, men derimod konstateres knuder på tyndtarmen. Tarmen er udspilet og "faldet ud af" beskyttende fedtpose. Der tilbydes operation; enten stomi eller en kunstig endetarm.

Jeg siger nej tak i første omgang og finder frem til Umahro, i håbet om, at der kan gøres noget med kost og ernæring, så der ikke skal flere operationer til. Vi ændrer kosten, så den bliver fiberrig, men også meget fin i konsistensen, så alle grøntsager enten juices, blendes, pureres eller laves til supper, nødder og mandler laves til nøddemælk eller nøddesmør o.s.v.

Vi går i gang med at omfattende program med tilskud af probiotika og præbiotika samt næringsstoffer, der virker helende på tarmslimhinden og mindsker inflammation samt tilskud af kortkædede fedtsyrer, der er en vigtig energikilde for tarmoverfladen. Samtidig tager vi en afføringsprøve der analyseres i udlandet, der viser en ret medtaget normalflora hvor 2 ud af de 7 hovedgrupper af normale tarmbakterier slet ikke er at finde samt overvækst af atypiske bakterier og svamp. Vi gør yderligere tiltag og jeg får bl.a. en kur mod svamp med receptpligtig medicin fra læge og yderligere justering af mine tilskud med probiotika.

Desuden viser det sig, at min produktion af mavesyre er for lav. Det adresseres også med et tilskud af mavesyre til måltiderne, hvilket øjeblikkeligt hjælper på fordøjelsen af tungere mad.

2 måneder efter opstart på programmet hos Umahro er jeg symptomfri og oplever hverken forstoppelse eller tarmslyng.

½ år efter er jeg stadig symptomfri og et generelt meget bedre heldbred, overskud og glæde i hverdagen.

Som 25-årig fik jeg konstateret colitis ulcerosa. De følgende fem år blev en konstant kamp mod symptomerne, som dag for dag gjorde mig mere og mere svag. Colitis ulcerosa kaldes på dansk blodig tyktarmsbetændelse og hører til gruppen af autoimmune sygdomme, hvor ens immunforsvar angriber kroppens raske celler, i dette tilfælde tyktarmen. Lægevidenskaben ved endnu ikke særlig meget om årsagen til colitis ulcerosa og der er ingen lægevidenskabelig anerkendt måde at kurere den på. De konventionelle behandlingsmetoder bærer præg af at slukke ildebranden, når den er der, men der er ingen forbyggende behandling eller nogen permanent løsning.

I fem år havde jeg hver dag blodigt diare, som jeg ikke havde kontrol over og derfor var nødt til altid at være indenfor to minutters rækkevidde af et toilet. Dette var en kæmpe stressfaktor, fordi al min færden skulle planlægges.

En shoppingtur blev bestemt af, hvor jeg kunne få let adgang til toiletter, fx hvilke caféer, der gerne ville låne deres toilet ud til folk, som ikke var kunder. Det betød fx også, at jeg ikke kunne gå til privatfester, fordi tanken om rigtig mange mennesker proppet ind i en lille lejlighed med kun ét toilet, var stressende nok til at jeg netop skulle på wc hele tiden.

Derudover var der mavesmerterne, der mest af alt kan beskrives, som at blive sprættet op indefra med en kniv. Udmattelsen var også en tro følgesvend, der gjorde indkøb, rengøring og fysisk aktivitet til den helt store udfordring på dagen.

Samtidig havde jeg et hav af forkølelser, halsbetændelser og andre infektionstilstande, som konsekvens af mit nedslidte immunforsvar. På et tidspunkt havde jeg  i løbet af et par måneder mistet så meget blod af min sygdom, at min blodprocent var 3,7% (den normale ligger for menstruerende kvinder omkring 7,5%). I det halve år kunne jeg ikke andet end at ligge på sofaen.

Ud over de tydelige fysiske symptomer er det også en stor psykisk belastning at være kronisk syg og ikke kunne stole på ens egen ydeevne. Hver gang jeg sagde ja tak til at deltage i et arrangement, var der altid et uudtalt: ”Hvis jeg altså har kræfter nok til det den dag”.

Det ramte mig meget, at jeg måske aldrig ville blive i stand til at have et reelt job, men skulle komme i fleksjob (hvilket man kan kæmpe længe med kommunen om) og derfor ikke ville have råd til at modtage de behandlinger jeg havde brug for.

Når man har kroniske smerter, har man brug for at få tilført energi til kroppen ved fx zoneterapi, massage eller healing og det er der ikke penge til, når man er blandt samfundets svageste. Ligeledes ramte det mig, at jeg var så udmattet, at jeg ikke havde lyst til at få børn. Det føltes som en straf at skulle have et lille væsen med mange behov, som jeg langt hen af vejen skulle dække.

Det er normalt, når man lider af colitis ulcerosa, at sygdommen kommer i udbrud og så bliver behandlet medicinsk typisk med prednisolon. Mit store uheld var, at jeg ikke kunne tåle det eller nogle af de andre præparater vi forsøgte os med. Derfor gik jeg stort set ubehandlet med mig sygdom indtil jeg efter 5 år blev indlagt og stod til at skulle have fjernet den inflammatoriske del af tyktarmen og efterfølgende skulle have en stomipose.

Jeg var lamslået og kunne ikke forholde mig til at i en alder af 30 at skulle gå rundt med en pose med afføring på maven. Hvad sker der så med sexlivet og hvad med kvindeligheden, selvfølelsen, tøjet og parforholdet?

Jeg var i chok. Til mit store held hev hospitalets læger en ældre type af medicin frem, som var blevet erstattet af en ny type medicin og denne havde jeg en god reaktion på og har taget lige siden. Medicinen tog de værste blødninger og jeg kunne tage hjem uden en stomipose og det var jeg lykkelig over. Jeg gav medicinen seks måneder til at virke, men jeg havde det fortsat ikke godt.

I løbet af de fem år jeg havde været syg, havde jeg opsøgt hjælp uden for det konventionelle behandlingssystem bl.a. havde jeg gået i behandling i to år hos en tysk læge med speciale i toxologi. Der var mistanke om, at jeg var syg pga. tungmetalsforgiftning.

Lægen arbejdede med homøopati og udrensede mig for en række tungmetaller og antibiotika. De første seks måneder jeg gik i behandling hos hende var det med god effekt og jeg fik det bedre, men så begyndte jeg at blive dårlig igen.

Yderligere havde jeg en masse fødevareintolerancer og havde længe haft fokus på at leve i overensstemmelse med dem og leve økologisk. Samt at undgå miljøgifte fra plejeprodukter, rengøringsmidler, køkkengrej, kemikalier i tøj osv.

Alt sammen havde ingen afgørende betydning i mit symptombillede. Endelig besluttede jeg mig for snart to år siden at starte i behandling hos Umahro. Han satte mig på hulemandskost og jeg startede med at tage tilskud med stærk D-vitamin, fordøjelses enzymer, anti-inflammatoriske urter, stærk multivitamin, mælkesyrerbakterier og butyrat.

Jeg fik det hurtigt bedre og nu to år efter, er jeg fortsat i bedring med den samme behandling. Jeg har en følelse af at min krop har været så nedslidt, at den har brug for lang tid til at hele i dybden og jeg kan mærke, at jeg måned for måned bliver stadig mere robust.

Jeg har i perioden efter jeg startede hos Umahro kunne arbejde 20-30 timer om ugen uden at blive syg og det er noget helt nyt for mig. Samtidig har jeg de sidste fem måneder rejst verden tynd og er på trods af det stadig i bedring.

Jeg er ikke 100% rask endnu, men jeg føler mig rask og stærk. Skulle jeg ikke blive helt rask af denne behandling, har Umahro og jeg planer for et videre behandlingsforløb og det er meget betryggende at vide, at min eneste måde at blive ”rask” på ikke længere er en stomipose, men en naturlig behandling som heler mig indefra og giver mig ny energi.

Jeg kontaktede Umahro, fordi jeg havde hørt, gennem en bekendt, han havde hjulpet, at han sikkert også kunne hjælpe mig. Årsagen var, at jeg følte mig meget træt og uoplagt.

Jeg havde svært ved at koncentrere mig på min uddannelse, og blev meget hurtigt træt, når jeg var sammen med mange mennesker. Jeg havde problemer med min afføring, som lugtede meget dårligt.

Fire år forinden, var jeg blevet opereret i min finger, og i den forbindelse fandt man ud af, at jeg havde tuberkulose. Mine lunger var inficeret med 2/3, og jeg blev behandlet i et halvt år med en skrap medicin.

Prøverne som Umahro iværksatte viste, at jeg manglede en masse vitaminer, mineraler og aminosyrer, samt at jeg producerede for lidt mavesyre, så jeg ikke omsatte den ellers sunde mad, jeg har spist gennem mange år.

Efter prøverne var taget, sørgede Umahro for, at jeg fik en masse af de vitaminer og mineraler jeg var i stort underskud af, et personligt tilpasset aminosyretilskud baseret på mine mangler og bl.a. mavesyretilskud og ekstra fordøjelsesenzymer. Det har hjulpet på min omsætning af maden.

Jeg har fået meget mere energi, min afføring er blevet normal, og jeg er bedre i stand til at koncentrere mig i timerne på min uddannelse. Jeg husker bedre, end jeg har gjort længe, og mit humør er også blevet markant bedre.

Af hjertet tak for din gode hjælp med at finde tilskud/medicin [en kombination af marietidsel, curcumin og artiskok], der kunne hjælpe med at få levertallene ned!

Det lykkedes, så min mand fik kemobehandling i går 🙂 [Han var blevet nød til at stoppe med kemoterapi, fordi levertallene blev meget forhøjede og ikke nåede at blive normale inden næste behandling.]

Det var vi meget glade for, da vi tænker, at det betyder utrolig meget, at hans behandling ikke går i stå og kører så regelmæssigt som muligt.

Jeg tænker, at det er en god ide at give ham præparatet igen fredag-lørdag-søndag inden hans næste behandling mandag.