Vægt og kropssammensætning

Biologisk set er man nødt til at forholde sig til sin vægt og kropssammensætning, hvis man vil leve sundt og have en velfungerende krop i balance. Har man en lille smule overvægt, er det ikke nødvendigvis meget usundt: Det er nemlig meget mere komplekst, end man lige tror.

Det er først og fremmest vigtigt, at man ikke har for meget fedt siddende de forkerte steder – herunder for meget fedtvæv omkring maven og organerne. Har man det, så begynder det for alvor at gøre skade, og man kan udvikle velfærds- og livsstilssygdomme eller andre mere alvorlige sygdomme.

Er fedtvæv inaktivt?

Fedtvæv er ikke inaktivt, som mange fejlagtigt tror. Fedtceller producerer nemlig en masse såkaldte fedtsignalstoffer. Sidder der derfor for meget fedtvæv de forkerte steder, kan det være med til at afspore vores biologi. Det fedtvæv, som sidder inde i bughulen og de indre organer (visceralt fedt), er det mest skadelige for vores kropssammensætning og generelle helbred.

Signalstofferne fra fedtvævet kan være med til at afspore appetit, ligesom det kan stimulere inflammation, hvilket kan få kroppen til at gå i en slags undtagelsestilstand. I denne undtagelsestilstand kan man udvikle velfærds- eller livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, åreforkalkninger og skæve kolesteroltal.

Ydermere kan for meget fedtvæv påvirke hjernekemien og cellevæksten. Det er også en af grundene til, at personer, med for meget fedtvæv, har en højere risiko for at udvikle cancer.

Forskel på overvægt og fedme

Det er vigtigt at understrege, at der er forskel på overvægt og fedme. Det er først, når man har fedme, at man virkelig er i risikozonen for, at der sker skadelige ændringer i cellevæksten, ligesom det kan have andre store helbredsmæssige konsekvenser. Er man en smule overvægtig, men ellers lever sundt i forhold til KRAMS-faktorerne – kost, rygning, alkohol, motion, søvn og stress – så har en smule overvægt ikke den store betydning.

BMI kan være en fin indikator på, om man er tynd, normalvægtig, overvægtig eller fed. Men BMI tager ikke højde for muskelmasse og fedtprocent, og derfor er det en bedre idé bl.a. at måle livvidden. Når man måler livvidden, skal man måle lige over navlen. For mænd skal livvidden ideelt set være under 94 cm. Hvis den derimod er over 104 cm, så ved vi, at det er sundhedsskadeligt, fordi der sidder for meget fedt omkring maven.

For kvinder skal livvidden ideelt set være under 80 cm, og ikke over 88 cm, da det også er sundhedsskadeligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke måler livvidden, lige efter man har spist, eller hvis man har oppustet mave.

Man kan selvfølgelig også kigge på fedtprocenten. For mænd skal den ligge mellem 10 og 20 %, mens den for kvinder skal ligge mellem 20 og 30 %.

Ved at kigge på livvidden og fedtprocenten kan man få en rigtig god indikator på, om ens kropssammensætning og fedtmasse er sund.

Er din vægt og kropssammensætning i ubalance?

Døjer du derfor med overvægt? Eller har du en velfærds- eller livsstilssygdom som: overvægt, type 2 diabetes, hjertekar- og kredsløbsproblemer eller forhøjet blodtryk? Så kan du tilmelde dig:

Fra syg til rask på 12 uger

Dette er et forløb, hvor du lærer en masse redskaber, så du kan få styr på din livsstilssygdom og mindske risikoen for komplikationer. Forløbet foregår både live og online, hvor Umahro vil være din rådgiver, coach og underviser. Når alle 12 moduler er overstået, vil du være din helt egen sundhedsekspert. Tilmeld dig allerede nu, inden vi melder udsolgt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.