Kristian: “… har været ude af Prednisolon siden 1. januar 2020.”

Citat Kristian
Umahro Cadogan – ekspert i functional medicine


Om forfatteren: Umahro Cadogan,
Ekspert i Functional Medicine


Kristian har skrevet til mig - og jeg synes simpelthen, at det er så fin en fortælling.

Jeg er så taknemmelig for at høre fra mennesker som har opnået et sundere og smertefrit liv.

"Hej.

Vil bare lige fortælle en positiv historie.

Jeg fik konstateret muskelgigt slut 2014, efter en periode med store smerter og var fysisk meget begrænset (jeg er i dag 67 år). Derudover kommer jo så de psykiske følger, efter altid at have været fysisk aktiv, og så pludselig, eller over kort tid, har svært ved at komme i tøjet, og i det hele taget have en nogenlunde ok hverdag.

50 mg prednisolon hjalp mig på benene. Fra efteråret 2014 og seks år frem, har jeg været on off på prednisolon. Har været trappet ud to gange, men kort tid efter, var den gal igen.
Min kone og jeg så et af dine programmer med antiinflammatorisk kost. Det gav meget inspiration, blandt andet fordi det ikke var umuligt, forstået på den måde, det var ikke fanatisk og "religiøst"

Så vi har lavet en kostomlægning (og det er oftest mig der laver mad), så nu er det meget med rodfrugter, kål og lign, minimalt kød, men så enkelte gange, synder vi for vildt.
Blodsænkningen har i mange år svinget omkring 20, plus minus. Sidste sænkning i onsdags var på 2.

Om det er er det ene eller det andet der virker, eller om gigten klinger af , vides ikke. Men et faktum er, jeg har ikke haft det så godt de sidste 6 år, og maden smager vidunderlig, når man lige gør sig lidt umage. PS, har været ude af prednisolon siden 1. januar 2020."

Mona og Kristian Andersen
7830 Vinderup

Har du brug for samme inspiration og motivation til at leve et sundere liv uden smerter og begrænsninger, så er du altid mere end velkommen i mit Umahro Universe, som er mit store sundhedsunivers, hvor du finder alle de redskaber og værktøjer, du skal bruge - og jeg holder dig i hånden imens!

 

Link til Universe: https://umahrouniverse.com/

 

Kolesterol: Hvorfor er det vigtigt? Og kan det ‘hackes’?

Se videoen: Kolesterol - hvorfor er det vigtigt og kan det hackes?

Se videoen: Facebook Live Session i Danish Biohacker Community

Kolesterol er en af de mest misforståede elementer i danskernes opfattelse af hvad der sundt og hvad der er usundt! For nogle er det ved at synke ind, at kolesterol ikke så slemt, som det blev udråbt til at være for 10-20 år siden, mens det for andre stadig opfattes som noget man skal undgå HELT.
Der findes rigtigt meget forskning der peger i begge retning, og rigtigt mange forvirrende budskaber spredes dagligt på sociale medier – nogle mere kommercielle end andre. Men hvad er egentlig op og ned i kolesterol debatten?
Hvordan ved du, om du kan tillade dig at have et højt kolesterol-niveau… og hvad er egentligt forskellen på LDL og HDL?
Hvad har størrelsen og mængden på partiklerne at sige om din sundhed? Og hvad med oxideringen? Er det sandt at din hjerne primært består af kolesterol?
Der er rigtigt mange aspekter og spørgsmål som skal afdækkes når man kigger på kolesterol som helhed!
Lyt og se med når jeg fortæller, hvad der er op og ned i forhold til kolesterol og åreforkalkning.

Fermentering af grøntsager

Hvad er fermentering?

Fermentering af grøntsager – og andre fødevarer – er sundt, det mindsker madspild, og det gavner sammensætningen af tarmbakterier og -mikrober.

Men hvad er fermentering? Fermentering, der også kaldes mælkesyregæring, er en konserveringsproces, hvor man laver en kontrolleret gæring af grøntsager (eller andre fødevarer) ved hjælp af salt25050 og de gavnlige bakterier, der allerede er på grøntsagerne og er i luften.

Der er 1,5 til 2 kg bakterier og mikroorganismer nede i mave-tarm-systemet, og det skal helst være den rette slags og type, da de har stor indflydelse på fordøjelsen. Faktisk påvirker bakterierne og mikroberne i mavetarmsystemet graden af sundhed i hele din krop.

Fermenterede fødevarer kan hjælpe med at vedligeholde en sundere sammensætning af mikrober i mave-tarm-systemet, da du jo bogstaveligt talt “topper op”, når du spiser fermenterede fødevarer. Så spis dem dagligt, for at få en konstant tilførsel af ønskede “gæster dernede”.

Fermenterede grøntsager er også ekstra næringsrige. Der dannes vitaminer i fermenteringsprocessen, bl.a. om B-vitaminer og vitamin K2. Mineralerne og sporstofferne i grøntsagerne bliver også lettere optagelige, og mange af fytokemikalierne i grøntsagerne og krydderurterne bliver frigivet under fermenteringen, så man får fuldt optag af dem.

Besøg Umahro Universe hvor du bl.a. finder eksklusive videoer og lækre opskrifter om fermentering og mælkesyregæring.

Hvordan fungerer fermentering af grøntsager?

Under fermenteringsprocessen omdannes kulhydraterne og nogle af fibrene i grøntsagerne og frugten til eddike- og mælkesyre samt kuldioxid. Det er derfor, at det bliver syrligt i smagen. Det er vigtigt, at styre fermenteringsprocessen, så mælkesyrebakterierne har mulighed for at vokse, mens sygdomsbakterier, forrådnelsesbakterier og andre uønskede mikroorganismer ikke trives. Det er derfor, at der tilsættes salt. Salt hæmmer væksten af uønskede mikrober, men hæmmer ikke væksten af de gavnlige bakterier.

Man kan anvende alle hårde grøntsager, såsom rødbeder, pastinak, fennikel, peberfrugt, broccoli, persillerod, gulerødder, jordskokker, søde kartofler, bladselleri samt alle forskellige slags kål. Man kan også komme helt tynde skiver af citron, lime eller appelsin i, hvis man vil tilføje lidt ekstra dejlig sødme og syrlighed til fermenteringen.

Brug 10 g salt per 500 g rensede og udskårne grøntsager, krydderier og frugt. Bland det hele godt sammen i en skål, og lad det stå i 15-20 minutter, så salten trækker væden ud af grøntsagerne m.m. Nu skal det hele “æltes”, så der bliver presset godt med væde ud, udover den væde salten allerede har trukket ud.

Så skal det hele i et skoldet patentlågsglas. Herefter skal de fermenterede grøntsager og frugter stå i mindst 1 uge ved stuetemperatur, inden man kommer glasset på køl. Det er vigtigt, at der ikke bliver varmere end 25 grader dér, hvor glasset med fermenteringen står. Vær derfor opmærksom på at placere glasset et sted, hvor temperaturen ligger på 18-22 grader, så fermenteringen forløber som den skal.

Derudover er det også værd at bemærke, at desto flere dage, det fermenterede indhold får lov til at stå i normal rumtemperatur, desto kraftigere og mere syreholdig fermentering får man.

Fermentering af mad - en sund og sikker konservering

Fermentering af mad og fermentering af grøntsager er en gammel måde at konservere på, som først og fremmest var nødvendigt i gamle dage, så maden kunne holde sig i længere tid. Fermenteret mad kaldes som sagt også for mælkesyregæret mad, og udover at maden bliver konserveret - og dermed kan holde sig i længere tid - så tilføjer fermenteringen også nogle særlige delikate smagsnuancer til grøntsagerne og maden, bl.a. umami. Derfor passer fermenterede grøntsager perfekt til garniture, eller til retter, hvor man gerne vil opnå en lækker umamismag.

Vigtigt med god køkkenhygiejne

Når man skal lave fermenterede grøntsager, er det meget vigtigt, at man holder en god køkkenhygiejne. Start derfor altid med at skolde patentlågsglasset. Derudover skal man være særligt omhyggelig med at fjerne samtlige jordrester fra grøntsager og frugt. Surheden i fermenteringen skal også have en pH-værdi under 4, før man kan være sikker på at spise de fermenterede grøntsager og frugter. Har fermenteringen opnået en pH værdi på 4,5 efter 2 dage i lagen, så er fermenteringen som udgangspunkt gået godt.

Det er også vigtigt, at der er rigeligt med saltlage, som dækker grøntsagerne helt. Der skal være et iltfrit miljø nede i lagen, så det kun er mælkesyrebakterierne, som kan vokse under fermenteringen. Salten i lagen bidrager til at alt sukkerindholdet bliver trukket ud af grøntsagerne, og derfor bliver omdannet til mælke- og eddikesyre.

Find inspirerende, eksklusive videoer og opskrifter om fermentering på Umahrouniverse.com, hvor du også finder nemme guides, bøger og webinars, som viser dig vejen til en sundere livsstil.

Forhøjet kolesterol

Forhøjet kolesterol – eller skæve lipider – er en risikofaktor ved hjertekarsygdomme. Har man forhøjet kolesteroltal i en længerevarende periode, kan man udvikle åreforkalkning, hvor det især er LDL-kolesterol i for store mængder, som kan være farligt for kroppen. LDL-kolesterol er dog ikke farligt i sig selv, da det er designet til at levere kolesterol ud til kroppens væv som hjerne, testikler, æggestokke og binyrer. 

Men bryder der noget sammen i kroppens biologiske arkitektur – og strukturbalance – så kan man risikere at ende i en situation, hvor LDL-partiklerne sætter sig i karvæggene, som kan udvikle sig til åreforkalkning og blodpropper. Yderligere kan det medføre, at blodkar og blodgennemstrømningen bliver blokeret. Det er meget alvorligt, hvis det går ud over hjertet, da det kan resultere i hjerteanfald eller et akut hjertesvigt.     

Hvad kan man gøre for at undgå forhøjet kolesterol? 

Langvarig stressoverbelastning og søvnunderskud er bl.a. 2 af de faktorer, som påvirker den samlede mængde LDL-kolesterol. Derfor er det vigtigt at have et sundt søvnmønster og undgå længerevarende stressperioder. 

Kostsammensætningen betyder også en hel del i forhold til forhøjet kolesterol. Vejer man for meget, og har fedt siddende de forkerte steder – evt. intraabdominalt ved organerne – så er det vigtigt at spise mindre og få justeret kosten. 

Det fedt, man indtager, skal også i højere grad komme fra de sunde fedtkilder som nødder, fisk, kerner, frø og avocado. Samtidig skal man skære ned for det mættede fedt og det usunde fedt. 

Det er også vigtigt med en fiberrig kost, da det hjælper på en helt masse forskellige mekanismer i kroppen. Samtidig skal man spise en masse grøntsager, frugter, bær og bælgfrugter, da det også har en stor betydning, hvis man vil undgå for høje mængder LDL-kolesterol. 

Polyfenoler, som man bl.a. finder i mørk chokolade og i nogle mørke bær, kan også have en positiv betydning for sammensætningen, mængden og typen af kolesterol-partikler. Således kan man mindske risikoen for åreforkalkning ved at få flere polyfenoler gennem kosten.       

Vil du forebygge forhøjede og skæve kolesteroltal? Eller døjer du selv med forhøjet kolesterol?

 Så tilmeld dig Umahros 12 ugers forløb: Fra syg til rask på 12 uger. Forløbet tager udgangspunkt i 12 moduler, hvor du bl.a. lærer, hvordan du forebygger forhøjet kolesterol, og derudover får en holistisk viden inden for andre livsstilssygdomme. Forløbet er også skræddersyet til dig, som allerede har forhøjet kolesterol, så du kan få de rigtige redskaber til at få styr på din livsstil, og mindske risikoen for yderligere komplikationer. 

Hele forløbet er tilrettelagt af Umahro, som vil være din rådgiver, coach og underviser. Holdet starter d. 16. februar 2020, så skynd dig at tilmelde dig, inden vi melder udsolgt.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kaldes også for den stille dræber. For det er langt fra sikkert, at man mærker noget til det, før man får alvorlige komplikationer som hjerteanfald, blodpropper i hjernen eller hjertesvigt. 

 Men ved hjælp af kost- og livsstilsændringer kan man reducere blodtrykket markant i løbet af ganske kort tid. Ved at forholde sig til KRAMS-faktorerne: kost, rygning, alkohol, motion, stress og søvn kan man faktisk få reduceret sit blodtryk på bare en uge.  

Hvad skal man spise, hvis man har forhøjet blodtryk?

Hvis man har forhøjet blodtryk, er det vigtigt, at man får rigeligt med frugt, grøntsager og bær. Hver dag skal man spise 600 gram – og suppler gerne med nødder, frø og kerner. Derudover skal man spise 350 gram fede eller halvfede fisk om ugen, så man får en masse sunde omega 3 fedtsyrer, som også er med til at reducere blodtrykket.  

Kalium, salt og forhøjet blodtryk

Det er rigtigt, at for meget salt giver for højt blodtryk. Men det er mindst lige så vigtigt at kigge på indtaget af kalium, da kalium og salt virker mod hinanden. For at øge indtaget af kalium er man nødt til at spise en masse frugt, grøntsager, bær, bælgfrugter, nødder, frø og kerner. Ydermere kan man supplere med kokosvand, da netop kokosvand indeholder en del kalium. 

Få målt dit blodtryk

Hvis man vil undersøge, om man har forhøjet blodtryk, er der nogle helt basale grund-screeninger, man kan foretage sig. Det er først og fremmest vigtigt, at man får målt blodtrykket minimum 1 gang om året. Forhøjet blodtryk er ikke altid noget, man mærker, før man har fået alvorlige komplikationer, hvorfor det er vigtigt løbende at få blodtrykket tjekket. 

Få målt dit blodsukker

Det er også vigtigt at få målt sit blodsukker. Ideelt set skal man måle sit fasteblodsukker om morgenen, inden man har spist. Blodsukkeret skal heller ikke måles på en dag, hvor man er stresset, eller hvis man lige har trænet, da dette kan give et misvisende billede. Blodsukkeret skal ligge under 5,6, og man kan med fordel gå ned på apoteket og købe et blodsukkerapparat, så man kan lave en hjemmetest. 

Er fasteblodsukkeret over 7, skal man være opmærksom på, om man er ved at udvikle type 2 diabetes. Er fasteblodsukkeret bare en smule over 5,6, så er det en god idé at skrue ned for kulhydraterne – eller øge kulhydratomsætningen. Man kan også kigge på sit langtidsblodsukker. Langtidsblodsukker er en anden vigtig indikator som viser, hvordan blodsukkeret har ligget de sidste 3 måneder. Langtidsblodsukker bør optimalt ligge på mellem 30 og 40 millimol per mol.      

Blodtrykket falder, når man motionerer

Bare ved at motionere et par gange om ugen, falder blodtrykket markant. På samme måde stiger blodtrykket også, hvis man ikke får motioneret, hvorfor det er rigtig vigtigt at holde sig i gang og motionere. 

Det er også vigtigt at supplere med nogle helt essentielle næringsstoffer som magnesium og D-vitamin. Får man ikke rigeligt magnesium og D-vitaminer gennem kosten, kan man få det gennem kosttilskud.       

 Vil du lærer, hvordan du kan forebygge forhøjet blodtryk? Eller ønsker du at sænke dit nuværende blodtryk? 

Så skynd dig at tilmelde dig Fra syg til rask på 12 uger. På forløbet lærer du en masse redskaber, så du kan få styr på livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk. Du lærer, hvordan man ved hjælp af kost, livsstil, motion, træning og afstresning kan få sænket blodtrykket. Forløbet er også rettet mod pårørende til en livsstils- eller velfærdssygdom, eller til dig som arbejder med patienter og klienter med forhøjet blodtryk.    

Hele forløbet er tilrettelagt af Umahro, som vil være din rådgiver, coach og underviser. Holdet starter d. 16. februar 2020 – så skynd dig at tilmelde dig til, inden alle pladser er optaget.