SALTET OG MÆLKESYREGÆRET INGEFÆR OG GURKEMEJE

Tænk hvis der var en slags super food-drømmehold…det er der nu, for ingefær kan noget sundhedsmæssigt, det kan gurkemeje også og det kan mælkesyregærede fødevarer. Her har du hele molevitten på en gang samlet i en.

Rå ingefær, gurkemeje og salt

Holdbarhed: Flere måneder i køleskabet.

Anvendelse: Når du vil have gennemtrængende ingefær- og gurkemejesmag f.eks. i salater, lynstegte retter, i supper, marinader, på tilberedte (dampede, ovnbagte eller grillede) grøntsager, på kogte gryn (quinoa, ris, boghvede o.s.v.) eller tilberedte rodfrugter (kogte, dampede eller ovnbagte kartofler, søde kartofler eller yams).

Køkkentrick: Prøv at komme nogle krydderier med, såsom kardemommesten (dem der er inden i kapslerne, når du har hel kardemomme), allehånde, peberkorn, chili, Sichuan peber. Eller prøv med krydderurter, såsom frisk timian, rosmarin eller salvie.

De sidste rester af den første portion på 2 kg jeg lavede for 7 måneder siden

Det skal du bruge:

  • Lidt over 250 gr frisk rå ingefær (du skal have lige omkring 250 gr i renset vægt)
  • Lidt over 250 gr frisk rå gurkemeje (du skal have lige omkring 250 gr i renset vægt)
  • Kogende vand
  • Et patentlågsglas
  • 10 gr god salt
  • Så nemt er det:

    1. Rens ingefæren. Skrub det grundigt, så der ikke er noget jord på. Men ikke noget med at skrælle det…over halvdelen sidder i skrællen
      Rens gurkemejen på samme måde som ingefæren.
      Skær både ingefær og gurkemeje i enten papirtynde skiver eller hak det i meget, meget fine tern.
      Skold patentlågsglasset med kogende vand
      Kom ingefær og gurkemeje i det steriliserede glas sammen med salt og bland det grundigt.
      Lad ingefær og gurkemeje trække 10 minutter med salt og bland så grundigt en gang til.
      Lad ingefær og gurkemeje stå i patentlågsglasset i 3-4 dage ved stuetemperatur, så der kommer godt gang i fermenteringen/mælkesyregæringen. Stil det så på køl.

    VIL DU GERNE VIDE MERE OM FERMENTEREDE FØDEVARER OG FORDØJELSEN?

    Så kom med på min 1-dags workshop om fordøjelsen i Hellerup lørdag d. 1. sep kl. 10:00-17:00.

    LÆS MERE OM OG TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER

    VIL DU GERNE VIDE MERE OM INFLAMMATION OG ANTI-INFLAMMATORISKE FØDEVARER?

    Så kom med på min 1-dags workshop om kronisk inflammation og autoimmunsygdomme i Hellerup søndag d. 2. september kl. 10:00-17:00.

    LÆS MERE OM OG TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.