Case: Ernst Brandstrups sundhedsrejse

3 måneder senere, 14 kilo lettere og med 10 år ekstra levetid.

Ernst Brandstrup og Umahro Cadogan møder hinanden første gang under optagelserne til første sæson af ’Kan man spise sig rask?’ i december 2016. Ernst er en af de deltagere, Umahro hjælper med at få en sundere livsstil i programrækken, og det bliver starten på en sundhedsrejse for Ernst.

I over 50 år af sit liv lever Ernst uden at tænke videre over sundhed. Han er en ægte og ubekymret livsnyder, der nyder at spise præcist det, han har lyst til. Han er glad for mad og helt vild med ost.

Ernst bruger ikke tiden på at bekymre sig om, at hans livstil kan koste på sundhedskontoen. Langsomt sniger realiteten sig dog ind på Ernst, der opdager, at han står til at betale en kæmpe sundhedsregning.

– Egentlig så er det en tilstand, der kommer snigende. Det var som sådan ikke noget jeg opdagede. Jeg havde jo levet sådan i over 50 år, og jeg havde det jo godt, men jeg kunne langsomt mærke, at min krop begyndte stritte imod. Når jeg stod op om morgenen, så var det som om, min krop ikke stod op alligevel. Jeg følte mig svimmel og havde det bare ikke godt. Min krop skulle bruge længere tid på at komme i vågen tilstand og på at blive klar. Men når jeg først var oppe, så kørte det fint igen. I den periode lå mit langtidsblodsukker på 71, og den skal gerne ligge på 40 eller derunder. Mit faste blodsukker lå på 15, og den skal gerne ligge under 7, fortæller Ernst Brandstrup

I efteråret 2016 bliver Ernst Brandstrup morfar, og det gav ham et skud motivation for at gøre noget ved sin sundhed og herigennem forlænge sit liv. I sensommeren falder han over et opslag på Facebook. TV2 søger programdeltagere til ’Kan man spise sig rask?’, hvor man kan få eksperthjælp til sin livsstilsygdom eller kroniske lidelse. Det var lige den mulighed Ernst havde gået og ventet på. Han slår til og melder sig til casting.

Ernst bliver udvalgt som en af deltagerne og i december 2016 begynder optagelserne. Ernst har type 2-diabetes, som han aldrig kommer af med, men på dette tidspunkt har Ernst ligeledes et stort forbrug af diabetesmedicin, der over de seneste 10 år kun er vokset sig større og større. Hans krop har det ikke godt, og den er så energiforladt, at han ofte falder i søvn, hvis han blot sætter sig i sofaen om aftenen. Den lægelige vurdering er, at Ernst har høj risiko for at få fatale følgesygdomme af den usunde livsstil.

I løbet af de bare 3 måneder programmet varer vender Ernst Brandstrup op og ned på sin livsstil. Han følger Umahros anbefalinger og tager hul på en ny livsstil med faste sunde både bevægelses- og madvaner. Resultaterne af de 3 intensive måneder taler for sig selv:

ERNSTS RESULTATER 
– Kortvarigt blodsukkertal fra 15 til 7,6 – raske har under 10.
– Langvarigt blodsukkertal fra 71 til 43 – raske har under 48.
– Vægt fra 124 kg til 112 kg.
– Livvidde fra 134 cm til 124 cm.
– Insulinpræparater skåret ned med to tredjedele.
– Øvrig medicin fra otte til højst to tabletter dagligt.
– Levede før primært af ostemadder, men får nu dagligt 900 g grøntsager.
– Motionerer ca. 60 min. 2-3 gange om ugen i fitnesscenter. Cykler eller går 1-2 gange om – ugen. Bevæger sig mere på arbejde.
– Har nyt mål om at røre sig mindst 30 min. hver eneste dag.
– Har stabiliseret sig på ovenstående og skal testes igen i slut-januar.
Kilde: tv2.dk

Ekspertvurderingen er efterfølgende, at Ernst Brandrup forlænger sit liv med et årti, hvis han fastholder den nye livsstil. Ernst har derfor lagt fundamentet for at få mere tid med sit barnebarn, der var hans oprindelige mål, men udover udsigten til et længere liv oplever Ernst ligeledes en række sideeffekter af den nye livsstil:

– Jeg holder først og fremmest mine sundhedstal, det er vigtigt for mig. Og jeg har i dag brug for meget mindre medicin end tidligere. Men jeg har ikke kun glæde af at være næsten symptom- og medicinfri i forhold til min diabetes. Sideeffekterne af min nye livsstil er meget mere energi. Det betyder, at jeg blandt andet ikke længere bare falder i søvn på sofaen. Og om morgen springer jeg glad ud af sengen, og jeg har ikke længere brug for at lægge mig igen, fordi nu er min krop klar til at komme videre. Endelige har jeg i flere år døjet med ledsmerter, de er også forsvundet. Så de positive ting min nye livsstil har givet mig, vil jeg ikke være foruden, og den glæde mener jeg også at andre fortjener, siger Ernst Brandstrup.

Ønsket om at hjælpe andre med at få de samme glæder ud af en sundere livsstil valgte Ernst at forfølge. Da der for første gang blev åbnet for tilmeldinger til uddannelsen Umahro Certificeret Sundhedsrådgiver i september 2018 tilmeldte Ernst sig som en af de første. Og i starten af 2019 havde Ernst færdiggjort den 6 måneder lange uddannelse, og han kunne derfor som en af de første 26 mennesker i Danmark kalde sig Umahro Certificeret Sundhedsrådgiver. For Ernst har uddannelsen betydet, at han har fået den grundlæggende viden, der er afgørende for, at han i dag kan hjælpe andre med at få en sundere livsstil.

– Jeg var en af dem, der havde den laveste sundhedsfaglige uddannelsesbaggrund på holdet. Så det vigtigste for mig var at dykke dybt ned i KRAMSS-faktorerne og få baggrundene for, hvorfor de basale ting, er vigtige for vores sundhed. Det er det, der virkelig har fæstnet sig i mig, siger Ernst Brandstrup.

I dag er Ernst Brandstrup en dygtig sundhedsrådgiver, der selv kender alt til rejsen fra en usund livsstil, hvor din krop er modspiller, til den sunde livsstil, hvor din krop bliver medspiller.

Hvis du vide mere om sundhedsrådgiver uddannelsen, så klik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.