Det er ikke nødvendig kun din skyldt, at du har svært ved at sige stop til julefrokosten – men du skal gøre det alligevel

Har du svært ved at holde igen med flæskestegen, de glaserede kartofler og medisterpølsen, når du er til julefrokost, er det ikke nødvendigvis kun din egen skyld.

Der findes en særlig genvariation, som giver dig en markant dårligere appetitregulering end andre, og det kan gøre det endnu sværere at sige stop ved buffeten, når du er til julefrokost.

Omtrent 1 ud af 100 har nemlig en særlige udgave af genet MC4R, der også er kendt som ’the death by buffet gene’ – Død ved buffet-genet. Denne uheldige genvariation gør appetitreguleringen markant dårligere.

Melanocortin 4 receptoren (MC4R) er en receptor eller en modtager, der sidder på forskellige celler og væv i kroppen. Et af de steder, melanocortin 4 receptorerne sidder, er i den del af hjernen, der skal stoppe yderligere spisning når der er modtaget signaler om energioverskud fra kroppens fedtvæv, tarmsystem, blodsukker mv. Når du har fået nok at spise, gør den normale udgave af MC4R-genet det muligt for hjernen, at reagere på et energioverskud, og det udløser en mæthedsfornemmelse, mens den mindre heldige variation af genet gør, at man ikke bliver mæt selvom, der er energioverskud på alle fronter, og derfor bliver det endnu nemmere at spise alt for meget.

Variationerne i MC4R-genet er et af utallige eksempler på, at vi hver især har absolut forskellige vilkår for at være sunde, og at der er et utal af faktorer, som spiller ind på vores personlige sundhed.

Vi må erkende, at vi alle har forskellige sundhedsvilkår, men det må aldrig stå i vejen for vores sundhed. Jeg har selv den uheldige genvariation af MC4R-genet. Det betyder, at idéen om at spise lidt og gem resten ikke fungere for mig. Men jeg tillader ikke, at genvariationen står i vejen for min sundhed. Jeg indretter mig i stedet efter, de sundhedsvilkår jeg har.

Hvis du aldrig bliver mæt, selv når du har ryddet julefrokostbuffeten, kan det være et tegn på, at du har den genvariation af MC4R-genet, der giver forringet appetitregulering. Men uanset om du har genvariationen eller ej, kan det være svært at styre dit madindtag til julefrokosten.

Det afgørende for din sundhed er, hvad du gør hver dag, hver uge, hver måned og hvert år. Hvis du er vægtstabil hele året, undtagen december, hvor du tager 2 kilo på, er du lige pludselig blevet 10 kilo tungere over 5 år. Og det rammer din sundhed. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du f. eks. vil gå ekstra hårdt til den i januar, lære at kontrollere dit madindtag henover julen eller bare acceptere, at du langsomt bliver mere og mere usund.

Mine 3 råd til at kontrollere madindtaget til julefrokoster
Jeg har selv genvariationen af MC4R-genet, der gør, at min appetitregulering er hæmmet. jeg følger derfor 3 faste tommelfingerregler, når jeg går til julefrokost.

1: Læg en god og sund bund
Start med de mættende og sunde ting fra julefrokost buffeten, det kan f. eks. være grønkålen, rejer og laks, der giver dig en god mæthedsfornemmelse.

2: Drik rigeligt med vand
Det er vigtigt, at du ikke kun slukker tørsten i snaps, øl og sodavand, hvor mængderne hurtigt bliver usunde, og der kommer alt for mange ekstra kalorier med. Drik rigeligt med vand, så du ikke får helt så meget alkohol og flydende sukker. Faktisk kan vand i tilstrækkelige mængder godt mætte en smule.

3: Betal tilbage på sundhedskontoen
Det er svært at undgå at trække noget fra din sundhedskonto, når der opstilles en julefrokost buffet i godt selskab. Hvis du kan gennemgå en julefrokost uden, at det koster på din sundhed, så er det flot, men hvis du hellere vil slå dig løs, skal du gøre det og så huske at betale tilbage på sundhedskontoen ved at bevæge dig ekstra og spise sundere end normalt både før og efterfølgende.

Vi skal turde pille ved traditionerne

Under traditionerne erstatter mange af os det sunde hverdagsliv med fællesskab, fed mad og alkohol. Hvis vi vil være sundere, bliver vi nødt til at røre ved vores traditioner, og måden vi dyrker fællesskabet.

Småkager, konfekt, gløgg, risalamande, flæskesvær & andesteg – ja, den traditionelle danske julemad er kendt og berygtet for sit kalorie-, fedt- og sukkerindhold. Juletraditionerne sætter sine spor på sidebenene, og det kan mange danskere aflæse på badevægten til januar. De usunde mekanismer er dog ikke kun tilstede i julen, de er tilstede hele året.

Vi ved godt, at vi får for meget energi, fedt og sukker i julen. Det er bare ikke kun i julen, at vores traditioner udfordrer vores sundhed. Efter julen kommer fastelavn og påskefrokosterne, og snart herefter skydes sommeren i gang, hvor vi solbader, spiser grillmad og drikker kolde øl. I mellemtiden deltager vi måske ved et bryllup og i en rund fødselsdag, hvor kagen er en obligatorisk del af menuen. De fleste af os, har endda mindst en fast ugedag, hvor vi hygger om slikskålen.

Tidligere på året blev den nationale sundhedsprofil offentliggjort. Den understregede, at det går den forkerte vej med danskernes sundhed. Flere har et dårligere fysisk helbred, flere har et dårligere mentalt helbred, flere er blevet overvægtige, flere føler sig trætte, flere har led- og rygsmerter, flere har søvnproblemer, flere har hovedpine, flere føler sig stressede, nedtrykte og ængstelige. Vil vi vende den udvikling, er vi nødt til at røre ved traditionerne, og måden vi dyrker fællesskabet på.

I Danmark er vi kendte for vores evne til at hygge os. Og i mange af vores traditioner, hvad enten det drejer sig om fredagsslik eller julefrokosten er mønstret det samme. Vi lægger sundheden til side og hygger os om det usunde, og det bliver vi nødt til at lave om på, hvis vi vil vende tendensen med, at vi bliver mere og mere usunde.

”Det er lettere sagt end gjort”

Gennem mine bøger, Tv-programmer, foredrag og individuelle vejledning har jeg været i berøring med tusindvis af danskere, der ønsker at leve sundere. Og ofte har jeg hørt, at en sundhedsopgradering af traditionerne er lettere sagt end gjort.

Som individ er det enormt svært at komme fra sidelinjen og påpege, at vi godt kunne gøre de højtelskede traditioner sundere, uden at fremstå som en hellig hyggespolerer. Det er endda svært at sige nej tak til en ekstra omgang mad uden at lyde uhøflig, og det er et problem, at vi har skabt traditioner, der presser os til usundhed, selvom vi prøver at undgå det.

Vi skal derfor øve os på, ikke at presse hinanden til usundhed – måske fordi vi godt kan lide at ’synde’ sammen. Og så skal vi blive dygtigere til at sige fra og holde fast i vores sundhed, selvom det er svært og indimellem upopulært at gøre. For et sundhedsopgør med traditionerne er nødvendigt og det må ville bidrage til – måske bare med en sund risalamande i år.

Det er tid til at gøre sundhed overskueligt og forståeligt

I det moderne samfund bliver vi konstant bombarderet med nye sundhedsråd, der alt for ofte er tæt på uvæsentlige for vores samlede sundhed eller nogle gange fejlagtige. I min kommende bog ’Fra usund til sund’ argumenterer jeg for, at overfloden af råd skaber en ligegyldighed. En ligegyldighed, over for både de gode og de mindre gode råd.

Tidligere på året blev den 3. Den Nationale Sundhedsprofil offentliggjort. Det er en omfattende rapport, der udgives af Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og de fem regioner. Mere end 180.000 danskere har bidraget til undersøgelsen, der betragtes som den mest præcise måling af tilstanden af den danske befolknings sundhed.

De seneste år, har været præget af en række initiativer, der har til hensigt at fremme vores alles sundhed, men på trods af de mange tiltag er udviklingen gået den forkerte vej. Siden Den Nationale Sundhedsprofil i 2010 for første gang blev kortlagt har flere fået et dårligere fysisk helbred, et dårligere mentalt helbred, flere er blevet overvægtige, flere føler sig trætte, flere har led- og rygsmerter, flere har søvnproblemer, flere har hovedpine, flere føler sig stressede, nedtrykte og ængstelige.

Sideløbende med den negative udvikling bliver vi på ugentligt basis fodret med nye sundhedsnyheder, der kan både skræmme, motivere til en bestemt handling eller stikke i hver sin retning. De skræmmende kunne f. eks. være: kød kan give kræft, Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft og Så lidt sodavand om dagen kan øge risikoen for kræft. Mens dem, der motiverer til én bestemt handling f. eks. kunne være: Så sundt er det at tage en middagslur, Så sundt er det at eje en hund, Så sundt er det at spise vandmelon. Sundhedsrådene kan endda stikke i hver sin retning: 8 overraskende sunde ting, der sker når du drikker vin og Alkohol kan give kræft 7 steder i kroppen eller Usundt: Flere bliver overvægtige af at spise ost til morgenmad og Forskere har godt nyt til alle oste-elskere: Så sundt er det at spise ost hver dag.

Jeg mener, at det er skadeligt for folkesundheden, at vi på den måde bliver bombarderet med så meget sundhedsinformation uden kvalitet. Det kan være utrolig svært at rumme så mange informationer, der ofte er mere eller mindre irrelevante i det store billede. Mange får måske fornemmelsen af, at det kan være ligegyldigt, hvad man spiser eller gør, for alt er jo alligevel skadeligt og sundt på samme tid. Andre bliver måske overvældet af alt det, de skal gøre for at være sunde og giver helt op. Og det er en skam – mit helt store mål med min kommende bog er være et modsvar til denne tendens ved at gøre sundhed overskueligt og forståeligt.

Fokusér på det vigtigste og integrer det i din hverdag
I bogen Fra usund til sund luger jeg ud i sundhedsmyterne og fokuserer i stedet på de sundhedsændringer, der statistisk set er mest afgørende for den enkeltes sundhed. Jeg arbejder med 6 grundlæggende sundhedssøjler 1) Kost og ernæring, 2) Rygestop, 3) Alkoholforbruget skal under kontrol, 4) Motion og bevægelse, 5) Søvn og 6) Stress. De 6 sundhedssøjler skal i bogen overskueliggøre de områder, der er afgørende for de flestes sundhed. I bogen bliver du samtidig forholdt til, hvordan du placerer dig selv på parathed i forhold til at få en sundere livsstil. Det har været utrolig vigtigt for mig at tage afsæt i den enkeltes virkelighed. Derfor er jeg ikke religiøs om, at du skal have én bestemt livsstil – du skal i stedet gøre det, der virker for dig. Jeg forsøger at lære dig, hvad der er vigtigt at se på, så du selv kan finde rundt i junglen af sundhedsråd og integrere de konkrete livsstilsændringer, der passer ind i din hverdag.

Lær at forstå din krops 4 mest almindelige signaler til dig

Vores krop taler til os, men ofte misforstår vi, hvad den prøver at fortælle os, og derfor træffer vi usunde valg – trods de bedste intentioner.

 I dette blogindlæg lærer du, hvordan du sætter en stopper for misforståelserne og øver dig i at afkode kroppens mest almindelige signaler.

Har du lyttet til din krops signaler for nyligt? Og ved du overhovedet, hvad du skal lytte efter eller holde øje med? Hvad du skal være opmærksom på? Din krops fysiske reaktioner er beskeder til dig, og dem bør vi lytte nøje til.

Kroppen begynder nemlig at råbe op, når vi behandler den forkert. Men selv de mest simple signaler kan ende med fejltolkninger, hvis vi ikke har øvet os i at lytte til kroppen. Der er slet ingen tvivl om, at vi kan fange og forebygge en hel del sygdom i opløbet, hvis vi bliver bedre til at lytte til og forstå de signaler, kroppen sender vores vej. Og lytter vi til kroppen, så vil det være godt for både vores livskvalitet og velvære.

En forudsætning for, at vi kan lytte til vores krops signaler, er dog, at vi forstår det sprog, kroppen taler. Heldigvis kræver det ikke en kandidatgrad i humanfysiologi.

Faktisk kan det sammenlignes med at lære et nyt sprog, hvor man kan opnå en dyb forståelse, men ligeledes man kan komme rigtig langt ved blot at få de basale gloser på plads.

Mange af de signaler vores krop sender os er forholdsvis banale, men vi mennesker har en evne til enten at fejltolke selv de mest åbenlyse signaler, eller også er vi ikke opmærksomme på dem.

Et af de signaler, der ofte fejltolkes er den konstante sult. Fejlagtigt tror vi, at kroppen råber på kage, chips, slik eller andre søde sager, men i virkeligheden fortæller kroppen os, at der er noget der mangler. Det samme gør sig gældende, når vi mistolker et lavt energiniveau som et kald på kaffe, energidrik, sodavand og andre koffeinholdige drikkevarer eller som et signal om et akut behov for et hurtigt sukkerfix.

Vil man finde ud af, hvad ens krop reelt fortæller én, kan man komme rigtigt lagt ved tjekke om kroppen fortæller dig én af de 4 mest almindelige beskeder.

Kroppens 4 mest almindelige beskeder til dig:
Lad os antage, at du konstant føler sult eller, at du hele tiden har et lavt energiniveau. Og at du nu ved, at det ikke er fordi din krop siger, at den har brug for kage eller kaffe. Hvad kan det så være, at kroppen forsøger at fortælle dig?

1: Jeg sover for lidt
For at finde ud af, om din konstante sult eller dit lave energiniveau skyldes manglede søvn, skal du ganske enkelt se på din nuværende søvn. Sover du de anbefalede 7-8 timer? Og har du følelsen af, at din søvn er god. Så forsøger din krop ikke at sige, at det er søvnen den er galt med. Sover du til gengæld kun 6 timer eller mange urolige timer, kan din kage og kaffetræng sagtens skyldes søvnmangel og deraf følgende træthed.

2: Jeg spiser det forkerte
Din konstante sult eller dit lave energiniveau kan også sagtens skylde kosten. Her må du se på, om du spiser sundt og varieret? Og om du får spist regelmæssigt? Hvis ikke, er det måske kosten, der er roden til din konstante sult eller dit lave energiniveau.

3: Jeg bevæger mig for lidt eller for meget!
Et tredje parameter, du bør kigge på for at forstå, hvad din krop siger til dig, er dit fysiske aktivitetsniveau. Er du aktiv og bevæger dig hver dag, eller er du sunket ned i sofaen? Så kan din inaktivitet også lede til konstant sult eller et lavt energiniveau. Det samme kan overtræning, hvis du træner mere end din krop kan klare og kan restituere fra, kan det ligeledes sende din krop i ubalance.

4: Jeg er psykisk presset!
Endelige kan stress og overbelastning også sagtens udløse en følelse af sult eller give dig et ekstremt lavt energiniveau, selvom du ellers har en sund livsstil, hvor du får nok søvn, en varieret kost og er aktiv. Du må derfor se dig selv i spejlet og vurdere, om du har mere om ørene, end du har godt af.

Gør en forskel som Umahro-certificeret sundhedsrådgiver

Det står alt for skidt til med danskernes sundhed. Nedenfor fremhæver jeg 3 fakta, der bekymrer mig.

1: Langt under halvdelen af alle danskere får optimale mængder grøntsager, bær, frugter, fisk, nødder, bælgfrugter og fuldkorn.

2: Mindre end en ⅓ af danskerne får nok motion og bevægelse.

3: 1,3 millioner danskere vejer for meget og har enten for meget kropsfedt eller fedtet lagret der, hvor det forhaler kroppens processer og bidrager til usundhed og i værste fald sygdom og symptomer.

Jeg har en mission om at hjælpe så mange mennesker, jeg kan med at få det liv, de drømmer om. Men tiden er desværre en begrænsende faktor for mig. Derfor rækker jeg ud til dig. For, hvis jeg vil nå så mange som muligt, har jeg brug for sundhedsinteresserede, der deler min mission.

Brænder du for at hjælpe andre med at opnå den glæde, velvære og vitalitet, der er de positive bivirkninger af en sund livsstil?

Så er du kommet til det rette sted. Den 15. september 2018 lancerer jeg nemlig min nye 6 måneders uddannelse, der henvender sig til læger, sygeplejersker, kostvejledere, fysioterapeuter, diætister og andre, der arbejder med menneskers sundhed eller ønsker at gøre det – Måske dig?

Uddannelsen er fordelt over 6 moduler, der blandt andet lærer dig om, hvordan du bruger kost, ernæring, søvn, afstressning, bevægelse og livsstilsændringer til at øge sundheden og mindske sygdommen hos dem, du hjælper.

Uddannelsen har sit teoretiske afsæt i, ja gæt engang, den medicinske retning Functional Medicine. Og målet med uddannelsen er at ruste dig med de sundhedsfaglige redskaber, der gør det muligt for dig at gå et spadestik dybere med den enkelte patients sundhed.

Den 8. – 10. februar 2019 eksamineres det første hold, og hvis du består eksamen, kan du som en af de allerførste kalde dig Umahro-Certificeret Sundhedsrådgiver.

 Når du er Umahro-certificeret sundhedsrådgiver, er du på klædt på til hjælpe dine patienter med at finde frem til de kost- og livsstilsændringer, der skal til for, at de bliver sundere og kan håndtere deres sygdom. Du bliver kort sagt skolet i, hvordan du inddrager det hele menneske i din behandling

Vil du være med til at sætte et positivt sundhedsaftryk på verden. Så ansøg om optagelse på uddannelsen her!

SALTET OG MÆLKESYREGÆRET INGEFÆR OG GURKEMEJE

Tænk hvis der var en slags super food-drømmehold…det er der nu, for ingefær kan noget sundhedsmæssigt, det kan gurkemeje også og det kan mælkesyregærede fødevarer. Her har du hele molevitten på en gang samlet i en.

Rå ingefær, gurkemeje og salt

Holdbarhed: Flere måneder i køleskabet.

Anvendelse: Når du vil have gennemtrængende ingefær- og gurkemejesmag f.eks. i salater, lynstegte retter, i supper, marinader, på tilberedte (dampede, ovnbagte eller grillede) grøntsager, på kogte gryn (quinoa, ris, boghvede o.s.v.) eller tilberedte rodfrugter (kogte, dampede eller ovnbagte kartofler, søde kartofler eller yams).

Køkkentrick: Prøv at komme nogle krydderier med, såsom kardemommesten (dem der er inden i kapslerne, når du har hel kardemomme), allehånde, peberkorn, chili, Sichuan peber. Eller prøv med krydderurter, såsom frisk timian, rosmarin eller salvie.

De sidste rester af den første portion på 2 kg jeg lavede for 7 måneder siden

Det skal du bruge:

  • Lidt over 250 gr frisk rå ingefær (du skal have lige omkring 250 gr i renset vægt)
  • Lidt over 250 gr frisk rå gurkemeje (du skal have lige omkring 250 gr i renset vægt)
  • Kogende vand
  • Et patentlågsglas
  • 10 gr god salt
  • Så nemt er det:

    1. Rens ingefæren. Skrub det grundigt, så der ikke er noget jord på. Men ikke noget med at skrælle det…over halvdelen sidder i skrællen
      Rens gurkemejen på samme måde som ingefæren.
      Skær både ingefær og gurkemeje i enten papirtynde skiver eller hak det i meget, meget fine tern.
      Skold patentlågsglasset med kogende vand
      Kom ingefær og gurkemeje i det steriliserede glas sammen med salt og bland det grundigt.
      Lad ingefær og gurkemeje trække 10 minutter med salt og bland så grundigt en gang til.
      Lad ingefær og gurkemeje stå i patentlågsglasset i 3-4 dage ved stuetemperatur, så der kommer godt gang i fermenteringen/mælkesyregæringen. Stil det så på køl.

    VIL DU GERNE VIDE MERE OM FERMENTEREDE FØDEVARER OG FORDØJELSEN?

    Så kom med på min 1-dags workshop om fordøjelsen i Hellerup lørdag d. 1. sep kl. 10:00-17:00.

    LÆS MERE OM OG TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER

    VIL DU GERNE VIDE MERE OM INFLAMMATION OG ANTI-INFLAMMATORISKE FØDEVARER?

    Så kom med på min 1-dags workshop om kronisk inflammation og autoimmunsygdomme i Hellerup søndag d. 2. september kl. 10:00-17:00.

    LÆS MERE OM OG TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER

    LAD VÆRE MED AT VÆRE DUM-FANATISK…MEN VÆR STRIKS NÅR DET GIVER MENING!

    HAR DU BRUG FOR HJÆLP MED AT BLIVE SUNDERE, AT BLIVE RASK, AT FINDE BALANCEN MELLEM AT VÆRE STRIKS OG LARGE?

    Har du brug for hjælp med at navigere i sundhedsjunglen og finde ud af, hvad der faktisk skal til, for at du (for)bliver sund, men uden at du bliver fanatisk eller bruger tid og energi på ting, der ikke har den store effekt?

    Har du brug for hjælp med at gå fra syg til rask?

    Det er lige præcis sådanne problematikker, jeg hjælper mine klienter med, når de er på Toplederkuren™ eller 90-minutters konsultationer.

    LÆS MERE OM TOPLEDERKUREN™

    LÆS MERE OM PERSONLIGE KONSULTATIONER

    KUN EN TÅBE FORSAGER PIZZA

    PIZZA PÅ KÆMPEDURUMMEL

     

    Pizza er en herlig spise, når man altså får pizza og ikke nogle af de vederstyggeligheder, der kaldes for pizza, men ville give enhver italiener et hjerteanfald. Her er den ægte vare og så endda lavet med 100% fuldkorn. Det er muligt med melsorten kæmpedurum (også kaldet Kamut), da den har nogle fænomenale bageevner selvom som fuldkorn.

    Dejen er som den skal være og toppingen er ganske simpel. Bare god tomatsovs. En smule kylling, god ost, rejer, laks eller kød kunne også komme på tale. Men lad for guds skyld være med at lave nogle af de tungt belæssede vederstyggeligheder med ananas, dårlig dåsetun, sekunda skinke o.l. der kaldes for pizzaer.

    Mængde: 2 store pizzaer

    Tilberedningstid: 45-50 minutter inkl. hævetid til dejen

    Holdbarhed: Pizzarester (hvis der altså er nogle) kan godt holde sig et døgn i køleskabet.

    Anvendelse: Som luxuspizza

    Køkkentip: Topping udover tomatsovs skal være med måde. Lidt men godt. F.eks. lidt rucola eller god ost eller kylling. Hvis du ikke har en pizzasspatel, så kan du bruge bagsiden af en flade bageplade. Træk pizzaen på på bagepladen og brug den til at “hælde” pizzaen på bagestenen. Kæmpedurum kan godt erstattes med almindelig fuldkornsdurummel, men så bliver pizzaen nok lidt tungere og mindre luftig.

    Køkkengear in action: Din elpisker og bagesten.

    Sundhedsfif: Fuldkorn indeholder fibre, men også en hel del sekundærstoffer fra kimen og skaldelen, der mindsker risikoen for en del velfærdssygdomme. Med mindre du ikke tåler gluten eller FODMAPS eller har et medicinsk behov for at være på en meget lav kulhydratdiæt, er der ingen grund til at undgå kæmpedurum eller fuldskornsmel i det hele taget.

    DET SKAL DU BRUGE

    • 25 gr gær
    • 1 spsk honning
    • 1 spsk havsalt
    • 1½ dl lunkent vand
    • 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
    • 4,5 dl kæmpedurumfuldkornsmel (kaldet også Kamut mel og produceres bl.a. af Aurion og Falslevgård Mølle)
    • 3 løg, skåret i papirtynde skiver
    • 3 fed hvidløg, skåret i papirtynde skiverhav- eller stensalt
      friskkværnet sort peber
    • 2-3 spsk økologisk smør, kokosolie eller ekstra jomfruolivenolie
    • 4 dåser flåede eller hakkede tomater
    • friske krydderurter, f.eks. basilikum, salvie eller oregano

    SÅ NEMT ER DET

    1. Opløs gør, honning og salt i vandet og tilføj olivenolie. Lad det stå 5-10 minutter ved stuetemperatur, så gæren “vågner”.
    2. Rør fuldkornsdurummel ud i væden og ælt den grundigt. Lad dejen hæve 30 minutter ved stuetemperatur under et vådt klæde.
    3. Smæk din bagesten i ovnen og sæt den på 250° C og varmluft.
    4. I mellemtiden laver du tomatsovsen.
    5. Sauter løg og hvidløg i smør eller olie med salt og peber ved lav varmen i 10-15 minutter til løgene er klare, bløde og søde.
    6. Tilsæt tomatsovs, bring sovsen i kog og lad den derefter simre under låg ved lav varme 30-45 minutter. Husk at røre regelmæssigt.
    7. Kom de friske krydderurter i tomatsovsen, tag gryden af varmen og lad sovsen trække 5-10 minutter under låg, så krydderurterne lige kollapser.
    8. Del dejen i 2 stykker og ælt dem atter en gang. Rul dejen ud i 2 store runde pizzaer. Top med tomatsovs og andre godter lige inden pizzaen bages i ovnen.
    9. Bag pizzaerne på en bagesten en ad gangen i en 250° C varm ovn i ca. 15 minutter.
    10. Alternativt kan du bage pizzaerne på bageplade i bunden af ovnen beklædt med bagepapir – sørg for at der er bundvarme og bagepladen er forvarmet.

    OPSKRIFTEN ER FRA “KØKKENREVOLUTION FRA HELE FAMILIEN”

    GemGem

    SPORTSERNÆRINGSTILSKUD: GULD, DIAMANTER OG HUNDELORT!

     

    SPORTSERNÆRINGSTILSKUD: EN BLANDING AF GULD, DIAMANTER OG HUNDELORT!

    Nu er det forår, så der trænes på livet løs indenfor og udendørs.

    Folk vågner op fra vinter-dvalen for at blive klar til senforårets og sommerens løb og triathlons, være klar til foråret og sommerens Crossfit konkurrencer, alle sæsonens cykelløb, alle fodbold/håndbold/basketball/voleyball kampene der venter, tennisturneringen, være klar til at flashe lidt muskler på stranden o.s.v.

    Kort og godt: Der bliver svedt og prustet på livet løs af den ene, anden eller tredje grund. Og samtidig bliver der spist, drukket (og fravalgt fødevarer og drikkevarer) til den store guldmedalje.

    Det er jo ganske fantastisk (men du er også helt, som du skal være – og du kan sagtens være sund – hvis du ikke er en af “forårs-svederne”).

     

    SPORTSERNÆRINGSTILSKUD

    Mængden af sportsernæringstilskud og -produkter, der bliver langet over disken og købt over nettet, er jo ikke i småtingsafdelingen.

    Det er bare en skam, at der er sådan en blanding af ting, der virker og ligefrem er geniale og så produkter, der diplomatisk sagt “er utilstrækkelige” (oversat uden at lægge fingrene i mellem: Enten er effekten virkelig ringe i forhold til prisen og andre ting, du kunne gøre, eller også er der slet ingen effekt a.k.a. bullshit).

    Altså en pærevælling af guld + diamanter og hundelort!

    Min erfaring efter mere end 10 års arbejde med at rådgive sportsfolk, atleter og motionister om sportsernæring er, at mange ikke er i stand til at navigere i bunkerne er af produkter.

    De er ikke i stand til at overskue, hvad der virker og er værd at bruge tid og penge på, og hvad der ikke virker.

    Og det kan jeg godt forstå, når jeg ser på markedsføringen og informationsmaterialet om mange af produkterne på markedet.

    Mit mål er jo, at give dig al den viden, inspiration og provokation, der skal til, for at du får al den sundhed, energi og vitalitet, du ønsker dig og fortjener.

    Det gælder selvfølgelig også, når det kommer til sportsernæring og sportsernæringsprodukter.

     

    EN MYTE DER SKAL DØ: BCAAER ER VIGTIGE FOR MUSKELVÆKST!

    En af de myter, der kommercielt er blevet omsat til en stormflod af sportsernæringsprodukter, er påstanden, at BCAAer er meget vigtige at give som tilskud, hvis du overhovedet skal have nogen effekt af styrketræning i form af muskelvækst eller styrke.

    Det er ca. lige så sandt, som at Donald Trump har hår ovenpå hovedet (og på ingen måde laver en comb over).

    Det er en af sportsverdenens alternative fakta, der desværre også er blevet til en cashcow for mange.

    BCAAer er forkortelsen for branched-chain amino acids. Forgrenede aminosyrer på dansk.

     

    BCAAERNE

    Der er tre BCAAer: Leucin, isoleucin og valin.

    Alle 3 er vigtige for muskelvækst, da de indgår som vigtige byggesten i muskler.

    Leucin stimulerer også muskelvækst udover at være byggemateriale, da leucin bliver brugt til at lave signalstoffer i mTOR signalvejen.

    Og den er vigtig for at kunne sætte gang i muskelvæksten samt forhindre tab af muskelmasse.

    Når nu det forholder sig sådan, lyder det jo meget fornuftigt, at man selvfølgelig skal have tilskud af BCAAer før, under og efter træning.

    For hvem vil gå glip af muskelvækst eller have mere muskelnedbrydning end nødvendigt?

     

    TILSKUD AF BCAAER VIRKER IKKE FOR DE FLESTE

    The devil is in the detail.

    Der er masser af leucin, isoleucin og valin i animalsk protein fra kød, æg, fjerkræ, fisk og mejeriprodukter.

    Hvis du får nok protein fra sådanne kilder, hjælper det ikke at tage ekstra BCAAer oveni.

    SÅ HAR DU ALLEREDE FÅET NOK TIL AT DÆKKE DINE BEHOV TIL AT OPTIMERE VÆKSTEN AF OG VEDLIGEHOLDELSEN AF DIN MUSKELMASSE!

    Det er rigtigt, at et tilskud af BCAAer kan mindske tabet af muskelmasse…i meget syge patienter. Og forbedre helingsprocessen efter hjerneskader.

    Også selvom de får nok protein samlet set.

    Så hvis du har 3. gradsforbrændinger, har kræft og bliver svækket af kemoterapi eller stråleterapi, hvis du er AIDS-patient med en ukontrollerbar infektion, hvis du har aktiv tuberkulose, hjerneskade efter en bilulykke, svær hjernerystelse eller noget i den dur, så vil det være en god ide, at tage BCAAer udover at få nok protein.

    Så vil det forhindre, at du taber helt så meget muskelmasse, som du ellers ville gøre. Og gøre, at du heler hurtigere og bedre, end du ellers ville.

    Men det har bare ikke noget at gøre med, hvad der sker med dine muskler, når du træner.

    Uanset hvor hårdt du træner, kan du aldrig komme til at forårsage så megen muskelnedbrydning eller slitage med træning eller konkurrence, at du får nogen reelt brugbar effekt af BCAAer som tilskud, hvis ellers du får nok protein og har din timing nogenlunde på plads.

    FOODPOWER KLASSIKERE • RÅMARINERET INGEFÆR

    RÅMARINERET INGEFÆR MED HONNING, ROSMARIN OG CITRUS

    Revet ingefær bliver tit en kedelig omgang: Uspiselige fibre, og saften med al smagen løbe rud på køkkenbordet eller skærebrættet, så du slet ikke får mulighed for at nye, hvad rå ingefær har at byde på. Help has now arrived!

    MÆNGDE: Nok ingefær til mange måltider.

    TILBEREDNINGSTID: 8-10 minutter … medmindre du er meget langsom til at hakke. Derefter 12 timer, så ingefæren når at trække nok, til at det batter.

    HOLDBARHED: Flere måneder, så længe ingefæren er på køl og i en helt ren beholder, og der er nok eddike til, at det dækker ingefæren og krydderierne.

    ANVENDELSE: Brug et par tsk. ingefær samt eddikemarinade i en dressing. kom et par spsk. ingefær samt marinade i en suppe, lige inden den blendes/pureres. brug et par spsk. ingefær til grøntsager, der skal lynsteges eller ”lynsydes”.

    KØKKENGREJ: En skarp, skrap kniv og en grøntsagsskræller.

    DU SKAL BRUGE:

    • 250 g økologisk ingefær, skrubbet grundigt
    • 3-4 dl æblecidereddike
    • 1/2 dl honning
    • 1 kvist frisk rosmarin
    • Skrællen fra 1 økologisk citron, skåret i en lang, tynd strimmel

    SÅ NEMT ER DET:

    1. Rens ingefærknoldene, og skær dem i tynde skiver. Stabl skiverne, og skær dem i lange tynde tråde. Hak trådene på tværs, og hak en gang mere, så har du finthakket ingefær. Hak evt. en ekstra gang, hvis stykkerne stadig er for store og klodsede.
    2. Kom den hakkede ingefær i et helt rent patentglas el. lign. opbevaringsting. Hæld eddike over, tilsæt honning, rosmarin og citronskræl, og rør grundigt. Kom låg på, og stil ingefæren i køleskabet.
    3. Lad ingefæren marinere i mindst 12 timer, inden du begynder at spise af den.
    4. PS: Den nemmeste måde at skrælle en citron i en lang strimmel på er ved at bruge en grøntsagsskræller og så “skrælle” citronen med den … men forsigtigt, så du får en lang strimmel.

    KØKKENTIP

    Du kan sagtens komme endnu flere krydderier i marinaden. Timiankviste, skrællen fra appelsiner, hele kardemommekapsler, chili, allehånde, kanelstænger eller hele peberkorn. Ingefæren samt eddiken, den er marineret i, gør underværker for rødbeder sammen med en smule vaniljepulver og evt. ahorn- eller agavesirup. Brug revne eller ovnbagte rødbeder, eller kom marineret ingefær i en rødbedecreme lavet på ovnbagte rødbeder, vanilje, ekstra jomfrurapsolie, ahornsirup eller akaciehonning, stødt kanel samt lidt kardemomme, der alt sammen pureres i en blender.

    SUNDHEDSTIP

    Ledsmerter har det med ingefær, som dug har det med solskin: Pist borte eller i det mindste på et hurtigt tilbagetog. For blandt sine mange gode egenskaber er ingefæren især kendt for sin antiinflammatoriske virkning. Den er med andre ord god til at dæmpe løbske betændelsesreaktioner i kroppen. Derudover er ingefær godt for fordøjelsen, mindsker kvalme og forbedrer blodgennemstrømningen.

    De anti-inflammatoriske egenskaber ingefær besidder gør ingefær til en virkelig god spise for sportsfolk og atleter, der døjer med inflammation og smerter.

    LÆR MERE OM HVILKEN MAD DER HJÆLPER PÅ SMERTER OG INFLAMMATION HOS ATLETER TIL MINE MASTERCLASSES “SPORTSERNÆRING DER VIRKER” I HELLERUP D. 27. MAJ OG ÅRHUS D. 10. JUNI

    GemGem