FOODPOWER KLASSIKERE • RÅMARINERET INGEFÆR

RÅMARINERET INGEFÆR MED HONNING, ROSMARIN OG CITRUS

Revet ingefær bliver tit en kedelig omgang: Uspiselige fibre, og saften med al smagen løbe rud på køkkenbordet eller skærebrættet, så du slet ikke får mulighed for at nye, hvad rå ingefær har at byde på. Help has now arrived!

MÆNGDE: Nok ingefær til mange måltider.

TILBEREDNINGSTID: 8-10 minutter … medmindre du er meget langsom til at hakke. Derefter 12 timer, så ingefæren når at trække nok, til at det batter.

HOLDBARHED: Flere måneder, så længe ingefæren er på køl og i en helt ren beholder, og der er nok eddike til, at det dækker ingefæren og krydderierne.

ANVENDELSE: Brug et par tsk. ingefær samt eddikemarinade i en dressing. kom et par spsk. ingefær samt marinade i en suppe, lige inden den blendes/pureres. brug et par spsk. ingefær til grøntsager, der skal lynsteges eller ”lynsydes”.

KØKKENGREJ: En skarp, skrap kniv og en grøntsagsskræller.

DU SKAL BRUGE:

  • 250 g økologisk ingefær, skrubbet grundigt
  • 3-4 dl æblecidereddike
  • 1/2 dl honning
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • Skrællen fra 1 økologisk citron, skåret i en lang, tynd strimmel

SÅ NEMT ER DET:

  1. Rens ingefærknoldene, og skær dem i tynde skiver. Stabl skiverne, og skær dem i lange tynde tråde. Hak trådene på tværs, og hak en gang mere, så har du finthakket ingefær. Hak evt. en ekstra gang, hvis stykkerne stadig er for store og klodsede.
  2. Kom den hakkede ingefær i et helt rent patentglas el. lign. opbevaringsting. Hæld eddike over, tilsæt honning, rosmarin og citronskræl, og rør grundigt. Kom låg på, og stil ingefæren i køleskabet.
  3. Lad ingefæren marinere i mindst 12 timer, inden du begynder at spise af den.
  4. PS: Den nemmeste måde at skrælle en citron i en lang strimmel på er ved at bruge en grøntsagsskræller og så “skrælle” citronen med den … men forsigtigt, så du får en lang strimmel.

KØKKENTIP

Du kan sagtens komme endnu flere krydderier i marinaden. Timiankviste, skrællen fra appelsiner, hele kardemommekapsler, chili, allehånde, kanelstænger eller hele peberkorn. Ingefæren samt eddiken, den er marineret i, gør underværker for rødbeder sammen med en smule vaniljepulver og evt. ahorn- eller agavesirup. Brug revne eller ovnbagte rødbeder, eller kom marineret ingefær i en rødbedecreme lavet på ovnbagte rødbeder, vanilje, ekstra jomfrurapsolie, ahornsirup eller akaciehonning, stødt kanel samt lidt kardemomme, der alt sammen pureres i en blender.

SUNDHEDSTIP

Ledsmerter har det med ingefær, som dug har det med solskin: Pist borte eller i det mindste på et hurtigt tilbagetog. For blandt sine mange gode egenskaber er ingefæren især kendt for sin antiinflammatoriske virkning. Den er med andre ord god til at dæmpe løbske betændelsesreaktioner i kroppen. Derudover er ingefær godt for fordøjelsen, mindsker kvalme og forbedrer blodgennemstrømningen.

De anti-inflammatoriske egenskaber ingefær besidder gør ingefær til en virkelig god spise for sportsfolk og atleter, der døjer med inflammation og smerter.

LÆR MERE OM HVILKEN MAD DER HJÆLPER PÅ SMERTER OG INFLAMMATION HOS ATLETER TIL MINE MASTERCLASSES “SPORTSERNÆRING DER VIRKER” I HELLERUP D. 27. MAJ OG ÅRHUS D. 10. JUNI

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.