Type 2 diabetes

Type 2 diabetes er en velfærds- og livsstilssygdom, som desværre rammer alt for mange danskere. Type 2 diabetes er først og fremmest farligt på grund af alle de følgekomplikationer, der opstår i forbindelse med sukkersygen. 

Når kroppen ikke selv kan regulere blodsukkerniveauet, er der en markant øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Derudover kan diabetes 2 medføre alvorlige følgesygdomme som nyresvigt, blindhed og amputationer. Heldigvis er det de færreste i dag, som oplever en af de alvorlige følgesygdomme.  

Hvad sker der, når man har type 2 diabetes?

 Som type 2 diabetiker har man et konstant højt blodsukkerniveau, fordi man udvikler insulinresistens. Under normale omstændigheder bliver kulhydrater nedbrudt til glukose, som bliver frigjort i blodbanen. Derefter skal det fragtes videre ind i musklerne og andre metabolisk aktive væv, og det er her, at bugspytkirtlen – blandt type 2 diabetikere – ikke producerer nok insulin. 

 Som typer 2 diabetiker er det vigtigste at få blodsukkerniveauet ned, så blodet ikke “karamelliserer”.     

Hvordan mindsker du risikoen for type 2 diabetes?

Type 2 diabetes er en velfærds- og livsstilssygdom, som desværre fylder alt for meget i sundhedsstatistikker. Vi er heldigvis blevet meget bedre til at håndtere personer med type 2 diabetes, hvorfor det er de færreste, som i dag udvikler de alvorlige følgesygdomme. Men hvis man skal mindske risikoen for type 2 diabetes, så skal man i første omgang forholde sig til KRAMS-faktorerne, som også er fundamentet for sundhed. 

KRAMS-faktorerne

KRAMS står for: kost, rygning, alkohol, motion, stress og søvn: 

K står for kost, og det er først og fremmest vigtigt, at man ikke overspiser i forhold til sin egen vægt. Ligeledes skal man huske at spise 600 gram frugt, grøntsager og bær om dagen, vælge sunde protein- og energikilder, ligesom man skal vælge sunde kulhydrater som kartofler, fuldkornspasta og rugbrød. 

Type 2 diabetes kan man godt kalde en slags kulhydrat-intolerance-sygdom. En god tommelfingerregel er, at man skal blive ved med at ændre indtaget af typen og skære i mængden af kulhydrater, indtil fasteblodsukkeret om morgenen konsekvent ligger under 5,6. Derudover giver lavt D-vitamin dårligere blodsukkerregulering. Man skal samtidigt være opmærksom på at regulere indtaget af magnesium, chrom og nogle af B-vitaminerne gennem kost eller kosttilskud, da det giver en bedre blodsukkerregulering.      

R står for rygning, og der er ingen vej udenom: Rygning er ekstremt usundt og hårdt for kroppen, og det er nok den største risikofaktor, når det kommer til velfærds- og livsstilssygdomme.  

A står for alkohol, og her er det vigtigt, at man ikke drikker mere end 1 genstand om dagen. Lidt men godt hvis det endelig skal være. 

M står for motion og bevægelse. Motion behøver ikke at være elitært, men det er meget vigtigt, at man dagligt får en halv til en hel times grundbevægelse. Grundbevægelse kan være alt fra cykelture, håndholdt græsslåning, gå en tur med hunden eller trille barnevogn.  

S står både for søvn og stress. Længerevarende stressbelastninger og søvnunderskud er også faktorer, som har en betydning for, om man udvikler en velfærds- eller livsstilssygdom. Det er vigtigt, at man får nok søvn – helst 7-8 timers søvn hver dag.  

Derudover er det vigtigt, man får trænet et par gange om uge – helst 2-3 gange. Pulsen skal op, og kroppen skal belastes og udfordres, så man får brugt alle musklerne, hvilket også er sundt for kredsløb, hjerte og lunger. Type 2 diabetikere, der motionerer, får naturligt sænket deres blodsukkerniveau.

Stress påvirker ikke kun vores sind, psyke og humør: Det slider også kroppen rigtig meget, og øger risikoen for velfærdssygdomme. Risikoen for at udvikle type 2 diabetes stiger også i takt med, hvor stresset man er. Uagtet hvor meget man motionerer, eller hvor sundt man i øvrigt spiser, så øges risikoen for at udvikle type 2 diabetes, hvis man er stressbelastet over en længere periode. 

Undgå intra-abdominal fedt

Intra-abdominal fedt – eller bugfedt – skal man undgå at have som type 2 diabetiker. Intra-abdominal fedt er fedt, som sidder inde i bughulen, leveren eller bugspytkirtlen. Både leveren og bugspytkirtlen spiller en helt fundamental rolle i forbindelse med regulering af blodsukkeret. Navnlig hvis der sidder fedt omkring leveren og bugspytkirtlen, da de så ikke kan varetage deres arbejde ift. blodsukkerregulering. 

Vil du lærer, hvordan du kan forebygge type 2 diabetes, og mindske risikoen for alvorlige komplikationer som diabetiker?

 Så skynd dig at tilmelde dig Fra syg til rask på 12 uger. På forløbet lærer du en masse redskaber, så du kan få styr på livsstilssygdomme som diabetes 2 og mindske risikoen for alvorlige komplikationer. Forløbet er også rettet mod pårørende til en livsstils- eller velfærdssygdom, eller til dig som arbejder med patienter og klienter med livsstilssygdomme som diabetes 2.    

Hele forløbet er tilrettelagt af Umahro, som vil være din rådgiver, coach og underviser. Holdet starter d. 16. februar 2020 – så skynd dig at tilmelde dig, inden vi melder udsolgt. 

Tidligere indlæg

Videokanal